Der er kun 24 timer i døgnet

Chris Freeman

Det er sandt nok, vi lever i en travl tid. Tit hører jeg bemærkninger om, hvordan livet kunne være nemmere, hvis der bare var et par ekstra timer om dagen til rådighed. Men hvad vil vi bruge de ekstra timer til? Har vi virkelig brug for dem og mon ikke 24 af dem i døgnet er nok … hvis vi bruger dem optimalt?

Der er kun 24 timer i døgnetDagen er blevet (meget groft) opdelt i 3 forskellige faser:
8 timers søvn
8 timers arbejde
8 timers ’leg’

Hvornår var sidste gang, du har sovet i 8 timer eller brugt 8 timer på dig selv for at ’lege’, eller være sammen med familien og venner eller gik i gang med at studere det aftenkursus, du altid har ønsket dig?

Der er simpelthen ikke tid nok! Jeg skal arbejde, og når jeg så kommer hjem, er jeg træt. Jeg spiser aftensmad med min familie og så flader vi ud foran fjerneren. (Her kan det være meget nemt at indhente vores 8 timer!)

Hvornår var sidste gang du snakkede med din partner eller dit barn? Jeg mener snakkede MED. Jeg læste fornyligt, at i en undersøgelse af hvor lang tid om dagen fædre bruger sammen med deres børn, ligger danske mænd faktisk som de højeste i hele Europa – hele 17 minutter om dagen!

Kunne det være et spørgsmål om prioritering? Lad os bare tage én time ud af de otte, vi skulle bruge. En enkelt time – 60 minutter. Hvad kunne det bruges til – udover at se Big Brother?

Lad os sætte tingene i lidt bedre perspektiv. Hvor mange uger om året holder du ferie? Hvor mange timer om måneden bruger du på at lære dig selv bedre at kende? Hvor mange minutter om dagen er du SAMMEN med din familie? Vil du have mere tid til dig selv og de ting DU ønsker – så tænk lige på det her …

Hvis du bruger 30 minutter ekstra om dagen til at være sammen med din familie, vil du over de næste 12 måneder have givet dem mere kvalitetstid, end du bruger på over en hel måneds fuldtids arbejde! Eller hvis du giver dig selv en time om dagen for at studere noget, du gerne vil lære mere om – hvor meget bedre tror du, at du vil være til emnet, når du har sat over 2 måneders fuldtids fokus på det i løbet af det næste år?

Tid er ikke noget vi skaber – den er allerede skabt – tiden er noget vi tager. Det er din dag, DU vælger, hvad du bruger dine 24 timer til.

Nogle siger, at tid er penge. Det kan godt være, men hvad er mest vigtigt for dig? Forskellen mellem tid og penge er, at penge kommer og penge går – men tiden smutter bare! Ved tid kan vi altid skabe flere penge, men hvor kan vi købe tiden ?

60 minutter om dagen i et år er den samme tid, som du vil bruge hvis du arbejder 40 timer om ugen uafbrudt i 9 uger! Er det virkeligt så svært at give dig selv en time om dagen?
 

Skriv din kommentar ...