Eksistens – Hvad er Gud?
Chris Freeman
Jeg var lige ud at gå aftentur og det er simpelthen så pragfuldt, at opleve alle de smukke farver man kan se når aftensolen kaster sit guddommelige lys over os og vores omgivelser. Men hvad er det guddommelige lys egentlig? …
Se, mennesker udbeder sig bevis for Guds eksistens.
De søger uophørligt og udmattende efter bare et ganske lille glimt. Måske fordi de føler, at der mangler noget fundamentalt i deres liv, noget, der er lige uden for rækkevidde.
Dette “noget” kan ikke rigtigt defineres – men vi genkender det, når vi finder det! Jung udtalte engang, at ét af de vigtigste skridt i et harmonisk menneskes personlige udvikling, er når dette menneske når frem til en konklusion vedrørende formålet med sin eksistens.
Kig dig omkring lige nu. Vælg et hvilket som helst objekt indenfor dit synsfelt. Her finder du Gud. I alting. Gud er Altet og Altet er Gud. Af praktiske årsager er den Guddommelige Bevidsthed delt op i mindre uafhængige enheder. Disse enheder kalder vi for sjæle, og de er en del af alt, der eksisterer.
Enhver sjæls udvikling ændrer sig indenfor to yderpunkter – det højeste spirituelle aspekt, og det højeste materielle aspekt. Det materielle aspekt, eller det fysiske, er ikke mindre guddommeligt end det spirituelle, da begge aspekter er Guds ånd og bevidsthed, og begge er byggesten i Universets tilblivelse og opbygning.
Alt, hvad du kan fornemme, er levende. Hvis noget med sikkerhed var dødt, ville det ikke være muligt at sanse, og derfor ville det være en “falsk” eksistens. Intet kan i sandhed eksistere uden en iboende sjæl, som igen består af endnu flere mikrokosmiske sjæle – ud i uendeligheden. Denne mikrokosmiske sammenhæng er uendelig, og beviser, som sådan, at al fysisk eksistens, i kraft af sig selv, er en overflod af sjæle, eller af individuelle fragmenter af Guds ånd og bevidsthed.
Når vi således har kigget lidt nærmere på forholdet mellem livets spirituelle og fysiske aspekt, opdager vi, at de ikke er modsætninger, men ganske enkelt snarere er forskellige eksistensformer, dannet af det samme stof. De består begge af de samme grundlæggende atomer og det er, som vi har set, ånden, der tillader de fysiske atomers tilstedeværelse.
Det fysiske er åndens bevægelse. Man kan også sige, at betragter vi sjælen i et sådant perspektiv, kan sjælen på denne måde opleves fysisk.
Ånden er i konstant bevægelse. Bevægelse er livets kendetegn, hvorimod stilstand, eller ikke-bevægelse, er død. Døden er intet andet end en sindsskabt modsætning til virkeligheden.
Hastigheden, eller vibrationen, på en hvilken som helst livsenhed, er bestemmende for, hvorledes denne livsenhed opleves. Forskellige svingningshastigheder fremviser forskellige former. Fast stof, flydende stof, atmosfærisk og usynligt. Jo langsommere en vibration er, jo mere fast vil livsenheden fremstå, hvorimod den hurtigste vibration kun kan opfattes spirituelt.
Bevægelse, som i al skabelse, er kredsformig.
Nogle gange forekommer det nemmere at opleve ting for hvad de ikke er, i stedet for hvad de synes at være. Som når vi bemærker en genstands farve. Det, vi i realiteten ser, er alle de farver, som den observerede genstand ikke er!
Dette er oplevelsens paradoks. For hvilken sammenhæng kan der være mellem det, som er, og det, som synes at være. Virkeligheden tillader illusionen at opstå, og får den til at forsvinde igen. Rækken af kortvarige og flygtige bevægelser skaber illusionen af tid, men den sande værens tidløse virkelighed er ikke i bevægelse, for al bevægelse kræver en ubevægelig baggrund. Det sande selv er baggrunden. Ligesom dagslyset, der gør alting synligt, men som i sig selv forbliver usynligt.
Når du tænder en lampe, rejser den elektriske strøm fra kontakten gennem ledningen og ud i pæren, og lyset bliver ledet ud i din stue. Vi kan ikke se elektriciteten, men vi kan se resultatet af den, og vi ved derfor, at den må eksistere. Hvis én af delene i denne proces imidlertid ikke er til stede, er vi ikke i stand til at skabe lyset.
Vi definerer, kategoriserer og putter etiketter på alt, i et forsøg på at forstå ting bedre. Vi bliver fascinerede af navne og former, der i kraft af deres natur, er særskilte og anderledes. Vi adskiller det, der er naturligt, og opdeler alt, der er ét. På denne måde fortsætter vi med at bevare illusionen af forskellige enheder. Alting kommer fra – og vender tilbage til – det samme ophav. Tid og rum kan ikke beherske det originale. Sand væren ligger uden for den fysiske eksistens kapacitet.
Definitioner og beskrivelser er nyttige som opmuntringer i vores videre søgen, men det oprindelige findes kun dér, hvor vi ikke kan definere det, men kun beskrive hvad det ikke er. Når alt kommer til alt, er universalitet og uendelighed blot begreber, modsætninger til dét at være bundet til tid og sted. Virkeligheden er ikke et begreb, ej heller er den manifestationen af et begreb – den ér bare.
Tro kan, per definition, ikke give bevis for Guds eksistens. Logik, på den anden side, giver os intet andet end beviser. At finde Gud, er ikke ensbetydende med en livslang rejse, men derimod et skift i bevidsthed.
Nogle gange kan det være svært at se skoven for bare træer!
» Er du interesseret i lidt mere stof til eftertanke? – Klik her
“Af praktiske årsager”…
Hvilke?
Kun et enkelt ord – og sikke et stort spørgsmål! Uden at holde et hel foredrag om kosmologi, vil jeg nøjes med at nævne Gud’s oplevelse af sig selv gennem milliarder af forskellige perspektiver. Hvis du gerne vil gå mere i dybden med dit spørgsmål Elsebeth kan jeg varmt anbefale Per Bruus-Jensen’s hjemmeside Nordisk Impuls. Rigtig god fornøjelse! ;o)