Meningen med livet

Chris Freeman

Meningen med livet er at være så lykkelig og glad, som du kan – på alle planer – i den tid du har. Er det dét du søger? Er der noget bedre alternativ? Nøglen til at være lykkelig betyder at få og opnå det du virkelig allerhelst vil have. Og det du allerhelst vil have er følelser. Alt du gør bunder i en følelse – det er følelsen bag det du gør som du er ude efter!

Og det hele starter med troen på dig selv …

Meningen med livetHandling følger automatisk dine overbevisninger, og det du virkelig vil have manifesteres gennem dine handlinger. Du skaber ikke dit liv udefra, du skaber dit liv indefra – “igennem” den du er. Det du sender ud får du tilbage igen, og derfor er kvaliteten af din kommunikation afgørende. For kommunikation er grundlaget for alle relationer – og de relationer og ting du tiltrækker starter med hvordan du kommunikerer med dig selv. Hvad du siger til dig selv. De historier du har om dig selv. Det du tror på – eller ikke tror på – om dig selv.

Det du gerne vil have starter ikke med handlinger – det starter altid med hvad du er lige NU.

Handling er altid sidste skridt – for forud for handling skaber du tegningerne til det der skal bygges. Og først derefter bygger du. Hver gang. Det er kvaliteten af tegningerne – dit indre blueprint – der er forskellen på sædvanlig handling og inspireret handling. Det er det der er forskellen på resultater og meningsfulde resultater.

Følger du dine passioner og kender du dine værdier? Har du styr på dine tanker? Lytter du til dine følelser? Lever du fuldt ud NU frem for at bekymre dig om fortiden og frygte fremtiden?

Din grænse for succes og bedrifter på et hvilket som helst område i livet er direkte proportionalt med din evne og villighed til, at dirigere og målrette dine tanker til effektiv planlægning og organisering mod specifikke mål, kombineret med en stærk begrundelse for – et klart og stærkt HVORFOR – at du i første omgang overhovedet vil have det du ønsker og gør det du gør for at få det.
 

Konsekvente tanker = konsekvente resultater

Det handler om, at processen for alt du oplever – for alle de resultater du skaber – er så harmonisk som muligt. Harmoni hænger sammen med, at når du oplever noget i den fysiske virkelighed er det et direkte resultat af dit indre forarbejde. Lige meget hvad du har i dit liv, lige meget hvem du er som karakter, så er det et direkte resultat af alt du har tænkt på (eller ikke tænkt på) – indtil nu!

Så jo mere konsekvent og vedvarende du har tænkt – og tænker – på noget, jo mere sikker er du på, at tiltrække og opleve det. Eller mere rigtigt: Jo færre konfliktende intentioner du har i forhold til hvad du vil, jo mere ubesværet oplever og får du det du vil have. Skeptisk? Så tag udgangspunkt i et konkret eksempel i dit eget liv, hvor du f.eks. ikke er helt tilfreds: Hvad er det i virkeligheden for nogle tanker du gentager igen og igen? Hvad er kvaliteten af din selvsnak i forhold til den aktuelle situation?

Hvis du siger f.eks. “jeg vil virkelig gerne have mere i løn”, men du i dine tanker siger “men det får jeg garanteret ikke” og let finder grunde til at det ikke sker – hvor er dit fokus så reelt? Det er på, at du ikke får mere i løn – på alt det der forhindrer dig i at få mere i løn – og det er sandsynligvis det du oplever. Du får hvad du tænker på – også når du tænker på det du ikke vil have. Så ud med de konfliktende intentioner – det styrker forbindelsen til det du VIL have.

Vidste du, at i bevidst tilstand “snakker vi til os selv” konstant (over 1.200 ord pr. minut faktisk!). Er du opmærksom på hvad kvaliteten af din selvsnak er generelt?

Du er blot et menneske som alle andre, og som udgangspunkt ikke mere (eller mindre!) “værd” end alle andre. Men derfor kan du godt være “større” og rumme mere. Det er din vedvarende og latente måde at tænke på der skaber den synlige forskel på det du har og oplever i forhold til andre.

Fordele og omstændigheder betyder bare, at du starter dér hvor du er – men det er ikke held og tilfældigheder der afgør om du får hvad du vil have. Den fattige starter et sted, den rige et andet – men det er ikke der hvor de starter, der afgør om de oplever sand succes og ægte lykke – det, der er rigtigt for dem. Hvad penge er for den ene, er noget andet for den anden. Det samme med frygt, tryghed, kærlighed osv.

Gentagne uhensigtsmæssige handlinger og resultater forklædt som tilsyneladende forskellige aktiviteter og ubehagelige situationer – dvs. smerte og modstand der ikke fører til udvikling og vækst mod det du ønsker – er udtryk for disharmoni et sted i din skabelsesproces. Eller meget kort sagt: Begrænsende overbevisninger og hæmmende følelser.

Den gode nyhed er, at ved at ændre din tankegang NU – og fastholde tankerne på et vedvarende plan – ændrer dine ydre omstændigheder sig tilsvarende. Alt er et valg – ALT. Og at ændre sine tanker og følelser er også et valg. Du kan miste det hele, men dine tanker og følelser kan ingen tage fra dig.

Tag kontrollen hvor du reelt kan tage kontrollen, og samtidig er EKSPERTEN – nemlig ved at ændre dig selv. Det er dybest set det harmonisk succes handler om og er baseret på – det er den læring der virkelig skaber resultater.

Hvis du i forvejen har det godt og er glad, så er princippet det samme: Justér dine tanker og du får endnu mere af det du helst vil have!

Husk, den eneste der dybest set har nøglen til at give dig det liv – de resultater – du drømmer om, er dig selv.

» Er du klar til at forvandle dit liv? – Klik her

 

5 Responses to “Meningen med livet”

Read below or add a comment...

  1. johannesusanne@yahoo.dk says:

    Tusind tak:) jeg ved, at det ikke var tilfældigt jeg lige poppede ind på den atikel, men overskriften provokerede mig på en ubevidst måde, Ala..der er så mange der har skrevet om dette emne, så der næsten gik pop i det. og jeg fornemmede, at alle de visionære forfatter , ikke altid er ærlige fra hjertet. så min mistroiske og dessioleneret opdagelse har gjordt, at jeg tænker negativt.
    Jeg har hørt før , for år tilbage men der evnede jeg ikke at forstå det, jo et kort sekund og så mistet indsigten.men i din artikel som skrive om samme emne, i en vinkel som jeg kan indentificere mig med her og nu. Jeg kæmper en sej kamp for at få den vinkel til livet, og jeg er nået langt og denne artikel som du har skrevet har givet mig både uha og aha oplevelsel:) TAK kærlige hilsner
    sanne

    • admin says:

      Kære Sanne –

      Mange tak for din kommentar. Jeg er glad for at høre, at du finder artiklen brugbar. Jeg godt forstå din forvirring og skepsis med alle de “poppede” versioner at forklare disse principper. Problemet her er (tror jeg), er at folk har tendens til at kigge f.eks. på loven om tiltrækning kun fra den ene side (dvs. tiltrækning) og derfor tror, at hvis de bare tænker positivt så vil de ændre livet. Så nemt er det desværre ikke. Vi bor i en tilstand af dualitet og kontraster (f.eks. hvordan kan vi se lyset, hvis der ikke er noget mørk baggrund for at vise det frem?). Loven om tiltrækning har også sin “mørke” side, nemling loven om frastødning – mærkeligt, at de LOA “guruer” aldrig nævner dette. Måske er der ikke penge nok i det “negative” eller måske ved de det simpelthen ikke. Det skal jeg selvfølgelig ikke gøre mig klog på.

      Det jeg kan sige er, at det lyder som om du har fået fat i indsigten igen. Prøv at lade den være i dig som det er og lade den udvikle sig og hjælpe dig til at skabe et bedre liv for dig selv. Når alt er sagt og gjort er det dybden af vores individuelle ansvar som skaber de omstændigheder i vores liv – og hvordan vi reagere til dem. ;o)

      God Påske!

      Med kærlige tanker
      Chris

  2. Elisabeth Hansen says:

    Positiv tænkning, ja det er desværre ikke nok. Det kræver at man får en indre forståelse af hvordan det hele hænger sammen. Da jeg læser dette, kan jeg se, at jeg er ved at lære det. En ven sagde til mig en dag. Elisabeth du kan vælge andre bedre tanker. Du er dronningen i dit liv osv. Ja jeg tænkte godt med dig. Jeg gav dette dog et forsøg, jeg valgte at have mit fokus på alt det der gør mig godt, at lege, hygge mig, oplevelser som giver mig inspiration og mm. så vidt det nu var muligt. Resultatet ja jeg har det meget sjover og føler tit lykke følelsen, selvom ydre omstændigheder er mindre behagelige. Måske skal der også professionelt hjælp til, hvis nogen ikke selv kan magte det alene, så gør det. Det er det hele værd. En lykkelig hilsen til jer alle sammen. Elisabeth 49 år.

    • freeman says:

      Kære Elisabeth –

      Tak for di du tog dig tid til at dele dine tanker. Jeg er glad for at høre, at artiklen har hjulpet dig med en bekræftelse på, at du er “ved at lære det”. ;o)

      Hvis du er interesseret i at lære mere om principperne bag Loven om Tiltrækning (OG Frasødning!) er du velkommen til at besøge http://themasterkey.dk, hvor jeg forklarer mere om dette emne.

      Med kærlige tanker
      Chris

Skriv din kommentar ...