Jomfru
23. august – 23. september
Jomfru » Ugens horoskop
Om Jomfruen
Personer født i Jomfruens tegn er kritiske, systematiske og sætter pris på orden. De egner sig til alle mulige pligt-krævende erhverv, som indeholder elementer af gentagelse og kræver sans for detaljer. Jomfruen finder den største glæde i tilværelsen ved at lave orden af kaos. Kaos er for det meste andres måde at arbejde eller leve på. Jomfruerne opfattes ofte som zodiakens tørvetrillere, som altid skal kritisere og analysere andres liv og levned. De bliver fysisk utilpasse af at se på andres manglende evne til at holde rede på ting og sager. De er den type mennesker, som man finder i fuld gang med at rydde op efter en fest, inden festen er begyndt.
Jomfrukvinder har til tider en beundringsværdig og til tider irriterende hang til at betvivle dit ord og også din viden. Hvis du fortæller hende noget, vil hun spørge om din kilde, komplet med fodnoter. Hun er tilbøjelig til ikke at stole på nogen, før det fuldt udviklede referencemateriale foreligger. Det er svært at være mere vidende end en jomfru, da hun ikke vil tillade det.
De er stolte over deres arbejde, dygtighed, effektivitet og metodiske indstilling. I værste fald er de pedanter. Men de er frem for alt gode kritikere og udmærkede studenter. De forveksler dog let evnen til at kritisere med intelligens.
Når det gælder om at skelne det væsentlige fra det uvæsentlige, har Jomfruen ikke sin lige blandt de andre tegn. Det er derimod sværere for dem, at finde meningsfulde sammenhænge mellem de forskellige elementer, de har opdelt helheden i.
Sammenfattet har tegnet en udmærket skelneevne, og har lettest ved at finde sin rette hylde i erhverv og beskæftigelser, hvor dets begavelse kan realiseres. Jomfruer kan udfylde funktioner som arkitekter, lærere, kritikere, handlende, teknikere og korrekturlæsere samt i forskellige virksomheder, hvor der kræves finmotoriske færdigheder såsom urmageri og kirogi. De søger perfektion i erhvervet.
Personer født i Jomfruens tegn er dog ikke, jomfruer, når det gælder sex. Samme opmærksomhed, som de giver deres arbejde, giver de også deres elsker.
Jomfru: Den lyse side
Jomfru-personligheden er kendetegnet ved et yderst skarpt intellekt, som bliver benyttet til at analysere tingenes orden. Jomfruer har generelt en tendens til at være metodiske og præcise, og de tiltrækkes udelukkende af den viden, som har en nytteværdig.
Forsigtighed er et andet af Jomfruens træk, som brugt rigtigt skænker dem under dette stjernetegn en fin fornemmelse for skelnen mellem det praktiske og det fantasifulde.
Jomfru: Den dunkle side
I deres iver efter at kategorisere livets mekanismer og de kræfter, der holder dem sammen, kan Jomfruer blive besat af forestillingen om orden. Alt, hvad der forstyrrer denne harmoni og forståelse fylder dem med frygt for det ukendte. For Jomfruer er der plads til alting – og alting skal have sin plads – og de vil gøre alt for at nå dette.
Jomfru: Realist
Jomfruer får tit betegnelsen perfektionister, men deres optagethed af høj standard har ikke megen forbindelse med stræben eller idealer. Det afspejler mere et behov for at have et fast greb om deres omgivelser. For at udvide deres forståelse, har Jomfruer også en tilbøjelighed til at fordybe sig i selv de mindste detaljer af, hvordan et eller andet virker.
Jomfru: Kærlighed
Hvis du søger en partner, der kan overvælde dig med tilbedelse og hede elskovs nætter, bør du betænke dig før du vælger en Jomfru. Det er ofte vanskeligt for dem at tage det første skridt i kærlighedslegen – de er sikre på at det vil gå skævt.
Selv om de længtes efter at kaste deres forsigtighed over bord, må de først overvinde deres følelsesmæssige hæmninger. Men med hjælp fra en kærlig, tålmodig og forstående partner vil deres kærlighed blomstre. Det vil være en evig kamp for Jomfruens partner at leve op til forventningerne, da de stiller store krav. Skænderier begynder, når de på denne utilsigtet måde kommer til at såre deres elskede dybt.
Jomfru: Erotik
Inderst inde har Jomfruer en naturlig fornemmelse for, hvordan erotik virkelig skal være. De er kræsne elskere, og kan have svært ved at give sig hen i den fysiske del af kærligheden.
For mange Jomfruer er erotik mere en mental end en fysisk aktivitet. Er de først blevet vakte, kan de være utroligt sensuelle og milevidt fra deres ry som kølige elskere. Jomfruers behov for at være elsket og savnet kan føre dem ind i utallige seksuelle forhold.
Jomfrutypen:
Et ovalt ansigt med en høj pande, smalt mellem tindingerne og en lille spids hage er karakteristika for Jomfruer. De skarpe, dybt siddende øjne har et gennemborende blik.
Næsen kan være lang og lige eller blidt rundet og er sædvanligvis kødfuld. Munden kan være ret tynd. Spændte ansigtsmuskler og en vane med at bide tænderne sammen afslører deres tilbøjelighed til at holde deres bekymringer for sig selv.
Jomfru: Ædelsten
Sardonyx – En kamébroche, skåret i denne smukke sten, er den helt rigtige gave til en Jomfru-dame. Den formodes også at inspirere sin bærer til romantik.
Jomfru: Helbred
Tarmsygdomme, fordøjelsesbesvær, kolik, tarminfektioner.
En lidenskab for detaljer har givet Jomfruen ry for at være hypokonder. Sind og krop er for dem én og samme ting. Jomfruer hersker over underlivsorganer og tarme. Enhver form for uventet stress og ængstelse har derfor tendens til at skabe nervøst fordøjelsesbesvær, halsbrand og mavebesvær.
Efterhånden som et pres bygger sig op, kan de lide af søvnbesvær og manglende appetit og krybe sammen af nervøsitet. Alt stress i deres liv kan modvirkes med afslappende vaner som fx meditation eller dybe vejrtrækningsøvelser. Regelmæssige strækøvelser og massage letter spændingerne.
Berømte Jomfruer: | ||||
Poul Henningsen »PH« | 09/09-1894 | Agatha Christie | 15/09-1890 | |
Simon Spies | 01/09-1921 | Yassir Arafat | 24/08-1919 | |
Carl Edmund Hansen | 12/09-1949 | Peter Sellers | 08/09-1925 | |
Søs Egelind | 26/08-1955 | Sean Connery | 25/08-1930 | |
Janni Kjær | 19/09-1962 | Michael Jackson | 29/08-1958 |
» Gratis horoskop – Jomfru
|
Jomfru | Livsguiden |
Spændende <3
På forhånd tak 🙂
Hold da op…især det med smykkestenen…og hvor er de smykke svære at finde, gik på auktion for at få et armbånd med came…og den kritiske del af tegnet med at betvivle..ja…det hele er sådan set korrekt 🙂
Jeg er jomfru, og jeg tror ikke på et ord af det her.
det er løgn
Det er noget værre lort!
hej
Passer ikke bare lidt- men MEGET 😮
Det da helt vildt så godt det passer på mig. Nu er mit spørgsmål så om jeg som jomfrue kan fungere sammen med en fisk af hankøn?
Jeg bliver næsten skræmt så godt det hele passer på mig som er jomfru. Kan ikke sætte en finger på det, endda hvordan ens ansigt kendetegner om man er jomfru passer til punkt og prikke!
Til orientering har Søs Egelind har altså fødselsdag 13/11-1958
tillykke
Er ved at rydde op, inden festen begynder… kender det. ALT skal være perfekt, ellers bliver det hele jo ødelagt 🙂
Det der fler der gør smiler
Passer – passer ikke, har læst horoskoper der passede meget bedre på mig som jomfrue, så hver sin oplevelse af tingene i “kortene” Som man siger 😉
Er selv en sindsyg lidenskabelig elsker og tør klart godt tage det første skridt….
Lev livet – Jomfruer 😉
Ævl fra ende til anden
Puha, jeg får gåsehud, det passer rigtig godt på mig, desværre også de kedelige sider. ?
ej det passer ikke til mig og mine venner for vi er jumfuer
Wooow hvor kunne det ikke være mere forkert – er jomfru og det mest uordentlige og spontane menneske der findes.. Har aldtid undret mig over jomfruens beskrivelse i horoskoper. Vi virker til at være de tørreste kiks, der skal have styr på alt. Kunne ikke være mere forkert på mig ihvertfald 🙂 Elsker at livet er spontant og uforudsigeligt, og er et kæmpe stort legebarn.
Underligt (jomfruer er ikke jomfruer) hahahaha, altså det lidt underligt at skrive det sådan, for det kan misforstås.