Læs horoskopet for Krebsen ...Krebs

22. juni – 22. juli

Krebs » Ugens horoskop


Om Krebsen

Krebsen er kendt som det følsomme tegn. Man bør dog huske, at der findes forskellige måder at være følsom på. Krebsene er følsomme i den betydning, at de er nærmest overfølsomme, når det drejer sig om deres egen person og dens betydning for andre. De er overdrevent afhængige af andre menneskers vurdering af deres person. “Smid ikke gavepapiret ud”, hører du tit en Krebs sige, det kunne jo være, det kunne bruges til noget en skønne dag. Krebsens forkærlighed for at gemme ting er lidt sygelig.

Krebsene er meget moderlige, uanset køn, og holder sit hjem i perfekt orden. Humøret er meget svingende, en dag jublende glad, den næste totalt afvisende.

Krebsen følger havets, månens og tidevandets rytmer, så det er et tegn, der handler om faser, om cykliske forløb. Krebse-mennesket oplever uophørligt igennem sit liv disse ebber og floder i livskraft og kreativitet, i glæde og sorg.
 

Tegnet er i tættere kontakt med Moder Jords naturprocesser, end noget andet tegn. Mange krebs er faktisk yderst sårbare over for klima og årstidsændringer og går i en form for dvale om vinteren. De kan være lettere deprimerede og sløve eller mangle energi. Og så, når foråret kommer, liver de op igen.

De er modtagelige, fantasifulde, og har en god evne til at indleve sig i andres følelsesliv. De er forstående, tolerante og hjælpsomme, grænsende til selvudslettelse. På trods af, eller måske snarere på grund af deres følsomhed, viser de sjældent deres følelser af frygt for at de ikke vil blive værdsat på den rigtige måde.

Mange Krebse udviser derfor en hård, kompenserende skal. De handler ud fra en følelse af, at retfærdighed må ske fyldest. De kan ikke bære, at andre lider eller kommer galt af sted. Det er den type mennesker, som farer til Sydpolen for at redde pingviner, eller tilbringer fem år i hungersnød ramte egne, fordi de ikke kan udholde at se, verden lider. Hverken mennesker, dyr eller natur går fri af deres medlidenhed.

At dette tegns følsomhed grænser til det sygelige, fremgår vist tydeligt. Det betyder ikke at alle Krebse skal tro, at alt håb er ude. Der er en plads i verden til alle holdninger, adfærd og anlæg.

KrebsKrebsen føler sig hjemme i alle situationer og sammenhænge, hvor deres følsomhed, indlevelsesevne og beskyttende adfærd kan komme til sin ret. De befinder sig derfor godt som hjemmearbejdende, institutionsmedarbejdere, jordmødre, psykologer, forfattere eller i restaurationsbranchen. Ligeledes i alle andre erhverv hvor der kræves en stærk indlevelsesevne.

Socialt kan Krebsen være en plage. Egentlig befinder de sig bedst hjemme, og deres konstante behov for personlig, følelsesmæssig kontakt og respons kan være en belastning på udebane. Men Krebsen kan også i kraft af sin humor blive en gevinst for et selskab.

For at kunne udvikle sig må Krebsene overvinde deres generthed.

Krebs: Den lyse side
Når Krebsen er bedst, er de følsomme, venlige og sympatiske med en trang til at pleje og bekymre sig om sine medmennesker, hvilket kommer stærkest til udtryk i hjemmet og familien. De er meget foretagsomme, skarpsindige og også selvsikre.

Når de er i harmoni med deres egen naturs rytme, er de intuitive, fantasifulde og opfindsomme. De ved hvornår de skal nærme sig andre, og hvornår de skal trække sig ind i sig selv for at lade op.

Krebs: Den dunkle side
Krebse har stort besvær med at skelne mellem den hårde, ambitiøse og udadvendte side af deres natur, og den bløde, følsomme og indad skuende del. Det kan skabe store konflikter og humørsvingninger, som gør det umuligt for andre at vurdere, hvordan den noget kontrære Krebs til enhver tid vil reagere.

De har også et dybt mindreværdskompleks og ruger over enhver krænkelse, virkelig eller indbildt. Undertiden udviser de tendens til at se tilbage og klamre sig til fortiden, og kan være et meget dominerende tegn.

Krebs: Beskytter
Krebse-personligheden er yderst beskyttende for en sårbar underside. Der er en hård skal, som udadtil er sej og uigennemtrængelig, men indadtil er Krebsen yderst følsom og omsorgsfuld, selvom det skjules godt for omverdenen.

Krebs: Kærlighed
Følelser spiller en vigtig rolle i Krebsens liv. Skønt de er bange for at blive sårede og altid forsvarsberedte, giver de deres hjerte og sjæl i et forhold og er trofaste, kærlige partnere. Da de er så trofaste, forventer de det samme af deres partner.

De giver meget kærlighed, men kan være besiddende og overbeskyttende. Faktisk kan deres partner føle det, som om han eller hun er ved at blive kvalt, og ikke har noget privatliv. Krebse har ofte svært ved at sige farvel, når forholdet er forbi, og vil sommetider hellere lide end helt at opgive forholdet.

Krebs: Erotik
Krebsens indstilling til erotik er meget lig adfærden hos den krebs, der repræsenterer deres tegn. De nærmer sig aldrig deres mål direkte, men foretrækker en sidelæns krabben. De har svært ved at overvinde en instinktiv berøringsangst.

En kølig skal af tilsyneladende ligegyldighed dækker over et meget lidenskabeligt indre. Når Krebsens kløer får fat, giver de sjældent slip. De er helt klare over deres sårbarhed og åbner sig derfor først på det seksuelle plan efter nøje omtanke. Krebsene glemmer tit deres egne behov i deres omhu for partneren.

Krebsetypen:
Der er to typer af Krebsen. Den ene yderlighed er “nymåne”-typen, med en bønnestage-slank, benet krop og en nærmest rund mave, som minder om en halvmåne. Hovedet kan være uforholdsmæssigt stort, arme og ben næsten for lange til kroppen.

Ansigtet er benet, hovedskallen er stor og panden tilbøjelig til at rage ud over ansigtet. Kindbenene er markeret og høje. Øjnene er små og sidder langt fra hinanden. Underkæben tydelig og hagen er ofte firkantet.

Den anden yderlighed, “fuldmåne”-typen, har en blussende rundhed. Skønt overkroppen er velbygget med brede skuldre og en fyldig brystkasse, kan underkroppen i sammenligning synes uudviklet. Måneansigtet er rundt og åbent med fyldige kinder. Øjnene er store og runde, næsen er kødfuld og munden bred og ujævnt formet.

Krebs: Ædelsten
Månesten og opal – Begge disse strålende, slørede sten minder stærkt om Krebsens styrende planet, Månen.

Krebs: Helbred
Mavelidelser, halsbrand, fedme. Under krabbens hårde skal findes en blød mave. Sådan er det også med Krebsen. Hvor kølige de end kan virke, har de yderst let ved at blive følelsesmæssigt ophidset. Krebsen hersker over maven og fordøjelseskanalen, og Krebsens følelsesbetonede fordøjelsessystem er det område der er mest udsat for bekymring.

De er tilbøjelige til at gemme på tingene, som fører til langvarige spændinger, der igen kan føre til mavesår. Vandophobning er en anden almindelig lidelse, så deres drikkevaner bør holdes under kontrol, ligesom deres spisevaner, da de har en tendens til at spise for meget når de er bekymrede.

Berømte Krebse:
Ingmar Bergman 14/07-1918 Nelson Mandela 18/07-1918
Anker Jørgensen 13/07-1922 Ringo Starr 07/07-1940
Poul Thomsen 29/06-1938 Sylvester Stallone 06/07-1946
Prinsesse Alexandra 30/06-1964 Meryl Streep 22/06-1949
Kronprinsesse Victoria 14/07-1977 Prinsesse Diana 01/07-1961

 

» Gratis horoskop – Krebs

Krebs | Livsguiden

 

32 Responses to “Om Krebsen”

Read below or add a comment...

  1. Mamanv says:

    Spot on…!!!

  2. SveaLilli says:

    Hold da helt op… hvor kan jeg kende mig selv…..

  3. Rene says:

    Kan kende det meste,MEN, hvordan de ser ud, helt ved siden af

  4. pernille struer says:

    Hmm hvis 50 % er ramt plet er det så ensbetydende med at det passer ? det samme gør sig gældende med et par andre tegn…så måske er jeg en stor blanding.

  5. Madlen says:

    Månen er IKKE en planet! De må de søde atrologer da snart have fundet ud af?

  6. Mette says:

    suk, er forelsket i een, som jeg ser en gang imellem (så tit som muligt 😉 )på femte måned – Vi er ikke kærester eller har noget som helst andet forhold…kun hygge, madlavning og sex- Jeg er vandbærer, hvilket nok heller ikke er en fordel- suk 😉

  7. Mor says:

    Det der er fantastisk jeg er så stolt over at være krebs og jeg er virkelig den følsomme side er kommet frem da jeg læste det

  8. Tammi says:

    Wow! Det passer 110% på mig! 😮

  9. Louise says:

    Passer perfekt jeg synes det er svært at være krebs fordi man skifter humør og energi hele tiden…

  10. Jan says:

    Aha, så er det derfor at Anker Jørgensen og prinsesse Diana nærmest er som to dråber vand.

  11. henrik says:

    kender en krebs og det kan så sandelig ikke rammes meget bedre : )

  12. Anne says:

    Ja, meget passer, bare ikke udseendet. Jeg er dobbelt Krebs. Født i krebsen og asident i krebs. Surt show har virkelig problemer med op og nedture. ØV

  13. Anonym says:

    Over halvdelen passer ikke til mig. Det eneste der passer 100% ved mig, er at jeg altid hænger op ad min veninde, og vil ikke give slip selvom at vores venskab er ved at være. Ingen af de nævnte udseender svarer til mit udseende!

  14. Anastasia Østergaard says:

    Er der en speciel grund til at en fyr som tydeligvis er krebs, kan blive tiltrukket af en vædderpige som mig? Og er der nogle som kender lykkelige par, hvor at kvinden er vædder og hvor at manden er krebs? Og hvad kan det kræve?

  15. Amanda says:

    Udseendet falder lidt ved siden af syntes jeg men resten ramte plet??

  16. Anonym says:

    Jeg er særlig sensitiv så kreps passer meget godt.

  17. Anonym says:

    Passer meget fint, både med fyldig mund, runde øjne og helt til følsom og beskyttende samtidig er jeg vild med lyrik og kunst, så jeg er yderst fantasifuld og kreativ når det kommer til stykket – Men et forhold med 2 krebse kan bestemt ikke anbefales med de humørsvingninger vi kan have – begge veje, lidt ligesom man tager en forlystelse hver for sig, når jeg er er glad venter hun i kø, og lige omvendt dagen efter – Kan i få det til at fungere eller er det bare mig der kæmper for det?

  18. 69 says:

    Jeg er en krebs, men intet af dette passer mig? Og selvom det gjorde kan jeg ikke lide det? :/
    Hvorfor????

  19. Rita says:

    Det passer uhyggeligt godt på mig uha ?
    Det er sjovt at læse og af udseende da er jeg en klar fuldmåne person og det med mave problemer passer også, jeg har en meget sart mave, det havde jeg også som barn, lidt creapy som de stjernetegn passer på folk ?

  20. 1977 says:

    Passer godt, men jeg mangler hvem man vil passe med. Jeg har set en fyr som er jomfru og vi svinger rigtig godt sammen også i sengen, men ikke kærester og han har ikke følelser for mig som jeg har for ham. Vi kan snakke om alt og vores humor passer så godt sammen. Har bristede forhold og er nu bange for at jeg vil tiltrække typer at den gamle slags og ikke som ved ham her en fuldstændig modsat type. Det er svært når man også ovenikøbet har en sygdom som dog ikke pt har været et problem, men som jo er det da jeg får førtidspension. Hvorfor er det så svært som krebs at tro på en selv og finde kærligheden

  21. Jomfrupigen says:

    Jeg er jomfru og genkender en del af min kæreste der..vi har det hamrende godt sammen..

  22. Anonym says:

    Passer 100% på mig :/

  23. Anonym says:

    Er træt af at møde krebs man ved simpelthen ikke hvor man har dem : føler ikke man kan stole på dem, de siger eet,tænker noget andet og gæt noget helt tredje,ville aldrig ansætte en krebs de skaber konflikt og bærer ofte nag !

  24. Anonym says:

    Ja, meget af det passede på mig da jeg var ung, men efter flere års arbejde med at skrue ned for de lidt mindre lyse sider, kan jeg ved at læse om krebsens personlighed, nu glæde mig meget over at mit arbejde har virket. Jeg er blevet bevidst om hvad der styrker mig, det er begreber som egenomsorg, åbenhed, tillid og troværdighed til og mod mig selv, der har været gode ingredienser i min opskrift. Det gør at, jeg nu føler mig i ro og balance uden de vilde op og nedture.

  25. Krebsen says:

    Det passede 200 % på mig!!!!
    At skulle overvinde genertheden er rigtigt, at jeg skifter humør hver dag, at jeg er følsom, at jeg gemmer på alt for mange ting (hehe) og at klamre mig til fortiden – ALT PASSEDE !

  26. Mig says:

    Hvordan passer en kvindelig løve og mandlig krebs sammen, er det et match.

    Jeg er løve og er ikke ret dominerende, men dog utålmodig. Er meget loyal og elsker oplevelser og leve livet. Er dog stille og rolig, venlig og tænker på andre end mig selv. Er ik vild men har ro til at tænke ting igennem, opfindsom og kreativ. Vil dog gerne inspireres og er træt af systematik og dominans.

    Så er krebsen for mig.

Skriv din kommentar ...