Læs horoskopet for Tvillingerne ...Tvillinger

22. maj – 21. juni

Tvillinger » Ugens horoskop


Om Tvillingerne

Tvillingernes tegn er et socialt og omkringfarende tegn. Det karakteriseres ved aktivitet, nysgerrighed og alsidighed. Det er et intellektuelt, kommunikerende, bevægeligt og muntert tegn. Tvillingerne er aldrig alene; de er altid mindst to! De har en meget skiftende personlighed, det ene øjeblik er de den ene og det næste den anden side af deres person. Mercur er deres planet, og de har den bevægelige luft som element! Mercur betyder kviksølv, og som kviksølv kan man ikke holde dem fast på noget som helst.

Der er altid fart på en tvilling, og han eller hun kommunikerer hele tiden med omgivelserne. En tvilling læser lynhurtigt, men ofte den sidste side først! Altid utålmodig! Tvillingerne bliver aldrig tilfredse, græsset er altid grønnere på den anden side af bakken, altid videre!

De er meget charmerende, og de kan argumentere, til du er helt rundt på gulvet. De er meget talende, men du bliver aldrig helt deres fortrolige, deres inderste hemmeligheder gemmer de til den anden side af tvillingen.
 

Tvillingernes store orale behov resulterer i, at de gerne vælger et erhverv, hvor det kan dækkes. Dette medfører tillige en stadig søgen efter nye verbale løsninger på forskellige nye indtryk. Deres hurtighed til at modtage og bearbejde indtryk, bevirker at de ofte anses for at være en smule overfladiske.

En stor del af tegnets hurtighed og tilsyneladende overfladiskhed skyldes i virkeligheden, at de er yderst fordomsfrie, og aldrig betragter en løsning som den endelige. De søger i stedet, at se problemet fra alle synsvinkler inden de fælder den afgørende dom. Deres konstante nysgerrighed og længslen efter nye indtryk, kan resultere i en manglende evne til at præstere konkrete resultater. De passer derfor bedst ind i de livssituationer, hvor deres alsidige begavelse og fleksibilitet kan komme til deres ret.

De trives bedst, hvis de har to eller flere erhverv eller beskæftigelser samtidig. Deres tilpasningsevne bevirker, at de også trives godt i sammenhænge, som gør det muligt for dem ofte at skifte opholdssted.

TvillingerDe fungerer godt som journalister, rejseledere eller forfattere, og i erhverv som tilgodeser deres evne til at formulere sig og formidle idéer.

Tvillingekvinden er et idémenneske, som har behov for mental stimulering og interessante mennesker i sit liv. Det forholder sig ikke sådan, at hun ikke er i stand til at være, moderlig og huslig. Det er bare sådan, at disse ting som regel ikke står øverst på prioriteringslisten.

Tvillingerne, mandlige som kvindelige, må nødvendigvis have luft til at ånde og råderum, som kan udforskes. Tvillingerne er som regel ikke originale tænkere, men har en usædvanlig evne til at tage andres ideer til sig og formidle dem på en usædvanlig måde.

Tvillinger: Den lyse side
Tvillinge-personligheden er lys, vittig og smidig. Det er ikke meget, der nogensinde vil bekymre en tvilling eller få den til at tie stille ret længe ad gangen – Tvillinger kan argumentere sig ud af enhver situation.

Tvillingerne, der har en levende nysgerrighed, er fremragende til at indsamle information, bearbejde den og derefter formulere den forståeligt for den ventende omverden. Denne personlighed kan klare næsten alt – så længe det ikke indebærer kedsomhed, som er en pestilens for Tvillinger.

Med så mange talenter og evnen til at få noget ud af ingenting, ligger Tvillingers problem i at bestemme sig til, om hvor og hvad de skal koncentrere sig. De foretager sig næsten altid to ting på samme tid.

Tvillinger: Den dunkle side
Tvillingens største fejl er ustadighed og overfladiskhed. Andre mennesker er aldrig helt klar over hvad de kan forvente sig af dem. Faktisk kan man ikke pålægge dem noget hverv. Al den jagen omkring og skiftende mening levner dem ikke megen tid til at gå ind i og vurdere tingene på et dybere plan, og dette kan føre til mental overbelastning.

Der er én side af Tvillinger, som kan være nok så overraskende for beundrere af deres øvrige kvaliteter, nemlig et dybt anstrøg af listighed, men også en tunge, der kan blive direkte farlig, når den provokeres.

Tvillinger: Formidler
Den selvudfoldende Tvilling er ganske enkelt nød til at snakke, vide alting, ytre stærke meninger og har altid ret – med det forbehold, at Tvillinger skifter mening så hurtigt, at de ender med at modsige sig selv. Derfor kan Tvillinger virke ubeslutsomme eller skinhellige.

Tvillinger: Kærlighed
Tvillinger er kendt for deres tvedelte natur og humørskift. Selvom de hader at lade sig binde, er de livlige, romantiske partnere, om end noget lunefulde. De er gode samtalepartnere, men de bærer ikke over for dumhed.

Afveksling er nøgleordet for en Tvilling. Ved første tegn på kedsomhed begynder de febrilsk at overveje flugt, midlertidigt eller permanent. De elsker at flirte, og trofasthed er ikke deres stærke side. At følge trit med en Tvilling kan være hårdt, da de altid har travlt. De har så mange interesser, at deres partnere kan blive trætte bare ved at se på dem.

Tvillinger: Erotik
Seksuelt nyder Tvillingerne tit jagten meget mere end det efterfølgende samliv. De er rastløse og søger hele tiden nye udfordringer. De har behov for en vis frihed til at flirte for at blive stimulerede. Dette kan givetvis være svært for partnere med hang til skinsyge.

De elsker at flirte, men det er ikke altid de mener det alvorligt, hvilke kan bringe dem i meget penible situationer. De elsker at snakke om sex, og de elsker at eksperimentere.

Tvillingetypen:
Et kantet, ovalt ansigt med en smal pande og hage. Øjnene er livlige og sædvanligvis ovale med buede øjenbryn.. Der en duft af spænding og intelligens over dem, som næsten altid kan aflæses i deres årvågne, rastløse øjne og på deres udtryksfulde bevægelser.

Talen er hurtig, ansigtet ofte levende og animeret, og de understreger deres tale ved at gestikulere med arme og hænder. Tilsyneladende kender de hemmeligheden bag evig ungdom, for deres smidige kroppe synes aldrig at ville overgive sig til alderdommen.

Tvillinger: Ædelsten
Agat – Disse alsidige sten, som findes i en masse forskellige farver, passer til dette selskabelige tegns omskiftelige og kamæleonagtige temperament.

Tvillinger: Helbred
Bronkitis, astma, lidelser i brystet, skader på arme, skuldre og hænder.

De rastløse Tvillinger er tilbøjelige til at leve på deres nerver og forbruger energi nok for to. De lader sig forstyrre af deres nysgerrighed og glemmer så ofte de basale nødvendigheder som at spise og sove. Psykisk og nervøs udmattelse er mulige svage punkter.

Tvillinger lider altid mere af forkølelser og influenza end de fleste andre mennesker. Dette skyldes deres tilbageholdenhed med at passe sengen, men også at de aldrig lytter til kroppens råb om, at Nu er det nok! Hvis spændinger i skuldrene bliver smertefulde, bør de behandles med blid massage inden de sætter sig fast.

Berømte Tvillinger:
Prins Henrik 11/06-1934 John F. Kennedy 29/05-1917
Poul Nyrup Rasmussen 15/06-1943 Marilyn Monroe 01/06-1926
Michael Laudrup 15/06-1964 Dalai Lama 06/06-1935
Camilla Miehe-Renard 01/06-1965 Tom Jones 07/06-1940
Prins Joachim 07/06-1969 Bob Dylan 24/05-1941

 

» Gratis horoskop – Tvillinger

Tvillinger | Livsguiden

 

32 Responses to “Om Tvillingerne”

Read below or add a comment...

  1. luise says:

    hej jeg er meget i trivel om mit stejne tegn da jeg er født den 21/5 nogen sider fortællermig jeg er tyr og andre tvilling ret forvirrende kani hjælpe mig og fortælle mig hvad er jeg enlig tvilling passer meget godt på mig da jeg læser om tvillingen men er i trivel hjælp m.v.h. luise

    • admin says:

      Tak for dit spørgsmål Luise og jeg kan godt forstå din forvirring. Datoerne vedrørende stjernetegnene kan være lidt anderledes alt ud fra hvor man læser dem og nogle gang selv der er der ikke enighed. F.eks. hvis man kigger på Wikipedia på dansk og det samme site på engelsk så ser man at datoerne også ændrer sig for nogle af tegnene.

      Her er det vigtigt at huske, at disse datoer kan kun være vejledende, da på grund af skudår, tidszoneforskelle og andre faktorer, inkl. den nøjagtige dag og tidspunkt solen skifter tegn varierer fra år til år. Dvs. det handler meget om hvilke år man er født i. Hvis du er interesseret i at vide helt specifikt hvilket tegn du er født under vil jeg anbefale, at du opsøger en professionel astrolog og få lagt en dybergående personlig fødselsanalyse.

    • Louise says:

      Hej 🙂
      – Jeg vil mene at du er en Tvilling 🙂 For jeg er født den 28/5 og jeg er en sand tvilling 😉

    • Line Rehmeier says:

      Du er krebs 🙂

  2. eni says:

    Hmm er det gældende for begge køn? mener jeg kender flere tvillinger og DE er bestemt ikke “utro” eller smutter hvis deres liv/kærlighed bliver “kedelige??

  3. Gitte M. Jensen says:

    jeg synes det er ret skræmmende, hvor godt det passer på mig… selv det helbredsmæssige er “lige i skabet”, måske ikke forbavsende for astrologen, men for mig som den “evigt nysgerrige søgende tvilling”, er det godt nok rammende

  4. maria says:

    Uhyggeligt … At læse om sig selv, som person og se at mange af de ting, man gør, er forudbestemt af stjernerne …
    Er dog meget, meget tålmodig af natur og bestemt ikke utro
    Men ellers passer det vildt godt på mig .

  5. Gøkhan says:

    Det passer fuldstændigt!!:)

  6. Thomas says:

    Lever sammen med en tvilling og kan kun bekræft at meget at det der bliver skrevet om tegnet passer på hende flirte og opmærksomhed søgende sidder lige i skabet ingen selvværd skal hele tiden være midt punkt og skiften personlighed det er mega hårdt at være i sådan et forhold men elsker hende og har svært ved at give slip kan i give mig nogle gode råd!!!

    • Martin says:

      For at få det perfekte drømme forhold med en tvilling, bliver du nødt til at kende begge tvillingerne. På godt og ondt. Du skal blive til en trilling. Du skal have ligeså dybt og ærligt et forhold til hende, som hun har til sin tvilling. Et altid ærligt forhold med en tvilling. Uanset hvad det er. Er det tætteste forhold du nogensinde kan forestille dig.
      Du skal have et godt hjerte. Og kunne tilfredsstille dem begge. Hvis hun fantasere om andre, så lad hende. Det er jo ikke hendes skyld hun har en tvilling. Hjælp hende i stedet med fantasier. Vær som tre.
      Har været trilling som løve. Jeg vil aldrig glemme det. Og det ved jeg at tvillingen heller aldrig vil.

  7. Mig says:

    Hvorfor hedder det tvilling?

  8. Anonym says:

    Er forelsket i en tvilling , og synes det passer meget godt på ham .

  9. Carsten says:

    Det virker skræmende.. Føler nogen gange en stikken for brystet og har altid været urolig med hvad fanden det kan være. Men det er så nu jeg bliver lidt i tvivl. De seneste jeg har haft noget med, har det været fantastisk i en måneds tid eller lign. Og så er det som om man en dag får en besked og tænker, hold kæft hvor er hun egentlig irriterende. Er det så fordi at det er som der står “Seksuelt nyder Tvillingerne tit jagten meget mere end det efterfølgende samliv.”? Selv de fleste jeg snakker med af venner/flirts bliver hurtigt irriterende. Er vi tvillinger bare dømt til at køre solo? 😮

  10. Maria says:

    Dette gør mig blot endnu mere forvirret. Og læse om sig selv på den måde, og inderst inde kan jeg godt se at de skrevne ting minder forbløffende meget om mig selv, men at jeg i dagligdagen prøver og være en anden.
    Spænderne læsning, og dog, sætter det blot endnu flere spørgsmål, som skal findes et svar på.

  11. Ulla says:

    Min erfaring siger mig: Tvillinger er nogle meget manipulerende, egoistiske, flyvske(utro), overfladiske mennesker. Meget opmærksomheds og sladder hungrende.
    Til at starte med er de dragende, dejlige og meget beundringsværdige. Men kender man dem først lidt bedre, dukker der ubehagelige ting op, og man ville ønske man aldrig havde mødt dem. Dårlig samvittighed over ting de har gjort mod andre, er ikke noget de kender til.

    • Anonym says:

      Sikke noget vrøvl Ulla…

      • Anonym says:

        Der er vist en sur ekskone/-mand der, hva….

        • Anonym says:

          Hihi, jeg er selv tvilling . Er 25 og har haft den samme kæreste, siden jeg var barn, så selvfølgelig er det forskellig fra person til person 🙂 Jeg søger altid nye oplevelser, men de består i at rejse og lære nye ting (aldrig utroskab), men jeg har samtidig været i stand til at uddanne mig til civilingeniør, så mon ikke det med at holde fast i noget, handler om, om man i virkeligheden har fundet det rette at fordybe sig i ? Tror tvillinger er ekstremt selektive, men det er vel også det der gør, at man i sidste ende vælger ´rigtigt´ ?
          Jeg er gravid med mit første barn nu og vil aldrig slippe min nysgerrige natur og søgen efter nye oplevelser, men er slet ikke i tvivl om, at det kommer til at involvere min familie – oplevelser er ligesom bare bedst sammen med dem .
          Jeg har fundet den mand, der husker at sige skal vi ikke tage en dag på sofaen og bare og hygge og som fx er meget traditionspræget, så måske man som sagt bare skal finde den helt rigtige kombination .
          Træls du har haft en dårlig oplevelse Ulla, men at det skulle have noget med stjernetegn at gøre tvivler jeg meget på 🙂

  12. Dimsen says:

    Omg, det er jo bare noget opdigtet noget! Man kan ikke sige en person er sådan og sådan afhængig af hvornår personene er født? Hvis i skulle skrive et rigtigt horoskop skulle i skrive alt så tvetydigt (som en tvilling, haha!) at det kan forstås på to, tre eller måske fire måder, da folk kan få mere ud af det og genkende sig selv i det!? Duh!?

  13. Susanne says:

    Jeg er født d.19 juni så er jo tvilling, men ka se meget mere af mig selv i krebsens tegn, ka man godt være en blanding?

    • David Meyer says:

      Hej Susanne. Jeg er selv kun en glad amatør på området, men jeg har en teori, da flere i min omgangskreds har det på samme måde som du. Hvis man antager, at det som udgangspunkt (altså ved undfangelsen, plus/minus) er “planlagt” hvilket tegn man skal blive, må det jo udregnes ud fra de ca. 9 måneder en graviditet varer. Så hvis en person bliver født tidligere eller senere end de beregnede 9 måneder, kan man risikere at havne i et andet – eller “forkert” – tegn, i forhold til hvad der egentlig var planen. Dermed kan man sige, hvis man accepterer ovenstående teori, at din sjæl kan være krebs, men at du blev født før planlagt (måske bare to dage), hvilket har resulteret i en “tvillinge-dato”. Har ingen beviser for alt det her, det er bare mine tanker baseret på egne erfaringer. Håber det måske kan hjælpe dig 🙂

  14. Jane says:

    Har været gift med en tvilling i 40 år (er det stadig) 🙂 Men jeg kan ikke se det passer med meget talende/udadvendt og åben. Min mand har aldrig været den der taler meget og er mere lukket end åben. Han er født d. 29/5 Er der nogle der kender noget til det

Skriv din kommentar ...